Utroskab
Fortælling om utroskab.
"Jeg lånte min mands mobiltelefon, mens han var i bad. Jeg ved, at jeg ikke burde kikke, og ved heller ikke hvorfor jeg gjorde, og dog - mistanke. Jeg fandt en SMS fra en kvinde, som skrev nogle hede ord til han, sluttende med: "Jeg elsker dig!". Jeg fik et chok, men underligt nok blev jeg derefter lettet. Lettet over at få bekræftet mistanken. Vi havde haft det dårligt et stykke tid. Han havde hele tiden benægtet, og var blevet meget vred på mig over ubegrundet at beskylde ham.
Da jeg konfronterede ham med det, blev han først meget vred over, at jeg havde krænket hans personlige rum. Men han så også lettet ud. Han sagde, at nu skulle det være forbi med den anden, og at det var mig, han ville være hos. Han lagde alle kortene på bordet, og selv om vi begge græd, følte jeg alligevel stor taknemmelighed over, at han havde valgt mig og givet mig chancen. Den aften kom vi hinanden meget nær.
Men allerede dagen efter kom angsten, usikkerheden, smerten. Ville han forlade hende? Jeg følte mig fornedret som kvinde. Følte mig trampet på, så mine egne fejl, når jeg sammenlignede mig med andre kvinder. For små bryster, for tyk over bagdelen, mit hår, som jeg havde været så stolt af, var vissent og gråligt. Jeg følte mig kedelig og usexet. Når jeg købte ind, greb jeg mig i at stirre på andre kvinder. De var afgjort smukkere og mere interessante, og de så også ud til at være klogere end jeg.".
Jeg fik fantasier om, hvordan min mand havde elsket med den anden, hvordan de havde siddet i mørkningen og holdt hinanden i hånden, mens de grinede af mig og mine pussenuttede, husmoderlige problemer.
Jeg havde forstået på min mand, at hun var yngre end mig, og havde et meget krævende arbejde. Hvad skulle jeg stille op mod det. Kassedame, halvdags i et supermarked uden mulighed for karriere. Så var der hadet til hende, som brød ind i vores ægteskab. Jeg begyndte at tænke på hævn .... slog hende i tankerne ihjel på mange bestialske måder ... hun skulle ydmyges, den møgmær, den tøs, der ødelagde min nattesøvn. .. Jeg kunne ringe til hendes chef og svine hende til, så hun mistede sit arbejde. ... Jeg kunne også finde mig en elsker og så tage nogle billeder af det, så min mand kunne se, hvor ondt det gjorde at se mig i en andens arme.
Der er gået et år nu, og jeg kan godt se i dag, at jeg havde en del af skylden i, at han var gået til en anden. Men der er sår, som vist aldrig bliver lægt igen. Vort ægteskab er blevet bedre efter denne historie, vi skændes ikke ret tit mere, vi er ikke sure, og vi forsøger begge to at lytte til hinanden og løse konflikterne gennem samtaler. Vi er også blevet mere tolerante og kan bruge humor overfor hinanden. Vi anstrenger os i det hele taget meget for ikke at falde tilbage i det gamle mønster af vane og ligegyldighed."
Hans Jørgen Juhler
Nørre Søgade 45
Tf. 2925 9287
Send mail
VESTSJÆLLAND
Eva Biehe
Tf. 2326 8878
Send mail
