Utroskab

Om at give slip.

Hans Jørgen Juhler

Nørre Søgade 45, kld.
1370 København K
Tlf. 2925 9287
juhler@parterapi.info
www.parterapi.info


At afslutte en affære er én ting. At give slip er et helt andet projekt. Sommetider er det sværere at give slip på det følelsesmæssige plan, end det er at afslutte det i virkeligheden. Det gælder begge parter i forholdet. Begge må kæmpe med at slippe det, der er sket. Den krænkede kan have svært ved at tilgive. Den utro svært ved at slippe forholdet og ved at tilgive sig selv. Det minder det mig om en historie:

To præster gik gennem en skov. De kom til en flod, hvor der stod en ensom kvinde. Hun spurgte, om de ikke kunne hjælpe hende over floden. Velvilligt løftede en af præsterne hende op i sine arme og bar hende over. Han satte hende ned på den modsatte bred, hvor hun taknemmeligt takkede ham. Flere dage gik, mens præsterne fortsatte på deres rejse, men den ene af præsterne var blevet underligt tavs. Da de nærmede sig afslutningen af rejsen, betroede den tavse præst den anden, hvad det var, der gik ham på. "Vi har aflagt ed på ikke at røre kvinder, men alligevel holdt du kvinden helt tæt ind til dig, da I krydsede floden." Den anden præst tænkte et øjeblik, inden han svarede: "Hvor underligt. Jeg bar blot kvinden over floden, mens du stadig bærer rundt på hende."

Ved at forstå de muligheder, der præsenteres i de kriser, som udspringer af afslutningerne i vores liv - og derefter give slip - kan vi forberede os på en ny begyndelse. Det er først, når vi omsider giver slip på håbene, drømmene og vreden, at vi bliver i stand til at opleve en ny begyndelse.


Vestsjælland: Parterapi Psykoterapi Chok-traume Rolfing
KØBENHAVN K
Hans Jørgen Juhler
Nørre Søgade 45
Tf. 2925 9287
Send mail

VESTSJÆLLAND
Eva Biehe
Tf. 2326 8878
Send mail

KØBENHAVN

  • Parterapi Pardynamik Utroskab + Udtalelser fra klinter + Hvis du har været utro + Mistanke om utroskab Priser & vilkår Kontakt m.m. Om mig
SLAGELSE