2 minutter om parterapi.
Hans Jørgen Juhler
Psykoterapeut. Stor erfaring med parterapi. Lever sammen med psykoterapeut Eva Biehe. Privat praktiserer vi det, vi bruger i parterapien. Ingeniør fra Odense Teknikum. Psykologi og filosofi på Kbh. og Århus universitet. Læs mere…
Parterapi. Mangler nærhed og glæde?
Utroskab. Kaos, afmagt. Hvad sker der?
Jalousi. Løs det med parterapi.
Konflikt. Lær det i parterapi.
Udtalelser om parterapi.
Artikler. Nyt fra forskningen.
Priser og vilkår
Parterapi Slagelse
Mistanke om utroskab?
Mistanke om utroskab er svær at gå med. Søger du på nettet om "utroskab" så dukker der flere privatdetektiver op. "Lad os skabe sikkerhed" - lad os udspionere din partner og aflægge rapport, så du kan få sikkerhed. Ansætter du ikke en privatdetektiv, så bliver du måske selv amatør på området. Mistænksom leder du efter spor. Men sikkerhed kan være svær at få. Din usikkerhed kan aktiveres af din partners adfærd. Måske sanser du rigtigt: din partner er utro. Men usikkerheden og mistanken kan også opstå, uden at der er noget om det. Den kan komme fra dig selv.
Hvis du føler dig elsket og værdsat, hvis du oplever at få opmærksomhed og nærhed fra din partner, oplever du næppe usikkerhed og jalousi og du er heller ikke mistænksom. Jalousi opstår som oftest, hvis man tror, at andre får den nærhed, man selv har brug for.
At gå med en mistanke kan være meget ubehageligt. Tankerne kan fylde utroligt meget. Mistanken skaber mistillid og mistilliden kan føre til, at du som partner bliver ’spids’, kort for hovedet – at din lunte bliver kort. Det er helt forståeligt. Hvis du tænker, at din partner har ’gang i noget’, reagerer du følelsesmæssigt på dine egne tanker. Så skaber du afstand - afstanden forøger mistanken - en selvforstærkende ond cirkel.
Måske er stemningen i forvejen ikke for god. Måske er der skænderier eller lukkethed. Mistanken trykker stemningen yderligere. At konfrontere din partner med mistanken i denne situation skaber oftest vrede og endnu mere afstand. Uanset om mistanken er begrundet eller ej, vil din partner føle sig angrebet og sikkert gå godt og grundigt i forsvar – eller til modangreb! Hvis du konfronterer din partner med mistanken, vil du sikkert opleve, at du får hård modstand.
Kunsten vil være på en respektfuld måde at fortælle partneren om mistanken. Mangel på bevis må komme den tiltalte til gode. Du kan fortælle dig selv, at mistanken ikke er begrundet. Du må vende dig mod dig selv og se, hvad du ønsker? Tag en snak med din partner, hvor du fortæller, at du har et brændende ønske om, at jeres forhold bliver bedre. Fortæl om noget af det du måske kunne gøre anderledes. Forvent ikke en positiv respons straks. Bevar din holdning til det og vend tilbage til det på samme positive måde. Pas på ikke at lade dig rive med af stærke ord. Gør i mellemtiden noget af det, du kan gøre bedre og som du tror, din partner sætter pris på. Spørg evt. hvad han/hun har brug for uden at føle dig bundet af svaret. Vend tilbage til snakken om at give forholdet et løft begge to.
Lykkes det at få gang i en positiv udvikling, så kommer tidspunktet, hvor du kan få det sagt, at du var så langt ude, at du troede .... Din partner siger måske: "Ja, vi var langt ude og jeg var også fristet, men holdt mig på måtten". Du kan ånde lettet op. Det er meget naturligt at føle sig fristet - vi er seksuelle væsner - og det er sikkert det, du har mærket.
Har du brug for under mere trygge rammer at konfrontere din partner med din usikkerhed og din mistanke, kan jeg hjælpe Jer med at få talt om det på en måde, så I ikke indleder en krig. Jeg kan hjælpe dig med at få fortalt, hvordan du har det, uden at du angriber din partner og din partner får min hjælp til at høre, hvad du siger. Muligheden for et positivt udfald vil dermed være betydeligt større.
copyright © 2010 Hans Jørgen Juhler
Youtube om parterapi.